smartnavnher / tags / mediacast

Tagged with “mediacast” (10) activity chart

  1. MediaCast 031: R.I.P. kære læser, lytter og seer | MediaWatch

    De sociale medier er længe blevet hyldet som en mirakelkur – eller et nødvendigt onde – for den traditionelle mediebranche, men hvorfor er det egentlig, at medierne skal satse på at involvere brugerne? Hvad får en tv-station, en lokalavis eller en radiovært ud af at være på Facebook og Twitter?

    Det forsøger denne uges MediaCast at give svar på. Radiovært Christiane Vejlø er ugens gæst. Hun har i flere år arbejdet for at dele sin teknologibegejstring med andre end nørderne gennem det digitale livsstilsmagasin Elektronista.dk. Nu har Radio24syv givet hende radioprogrammet Elektronista om digital kultur. Her er hendes mission at omvende ganske almindelige mennesker til teknologiske entusiaster.

    I denne MediaCast fortæller hun, hvorfor sociale medier er essentielt for programmet, om brugernes voksende magt og hun forklarer, hvorfor kvinder er de nye teknologiske heltinder.

    Hun er selv en overordentlig flittig bruger af Twitter og Facebook, og sidst i MediaCast giver hun en opsang til alle danske journalister, der endnu ikke er på Twitter.

    Fra http://mediawatch.dk/artikel/mediacast-rip-kaere-laeser-lytter-og-seer

    —Huffduffed by smartnavnher

  2. MediaCast: Bertelsen og Brügger bliver 24syv-værter | MediaWatch

    Der er tårnhøje forventninger og en hulens masse krav til den nye public service-radio, 24syv, som har premiere 1. november. Et markant krav til den nye radio er, at den skal sende 22 timers nyproduceret radio i døgnet, 365 dage om året, så der arbejdes for tiden på højtryk for at få den nye radio i luften.

    Siden 1. august har de to kanalchefer, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, udviklet 30 forskellige programkoncepter, som kommer i æteren 1. november.

    Endnu har Radio 24syv holdt koncepterne tæt til kroppen og kun fortalt pressen om tre programmer.

    I MediaCast løfter Mikael Bertelsen sløret for endnu programkoncept, som han og den anden kanalchef, Mads Brügger, kommer til at være værter for. Første gang vi kan høre kanalcheferne i æteren, bliver formentlig allerede i begyndelsen af november.

    Når det er makkerparret Mads Brügger og Mikael Bertelsen, der er kanalchefer for den nye radio, kan lytterne kun blive skuffet, hvis de ikke får skævt, anderledes og nytænkende radio at høre. Spørgsmålet er, hvad Brügger og Bertelsen gør for at nytænke radiomediet? Og hvad er succeskriteriet for Radio 24syv?

    Det fortæller Mikael Bertelsen om i denne MediaCast. Han forklarer også, hvorfor personlighed og spontanitet spiller en stor rolle for den nye radio.

    —Huffduffed by smartnavnher

  3. MediaCast 08: Medieinnovation - sådan | MediaWatch

    Behovet for forretningsudvikling i medierne er til at få øje på, men hvordan skal medier tænke nyt?

    Ugens gæst i MediaCast er Mikkel B. Rasmussen, partner i konsulentvirksomheden Red Associates, som rådgiver om innovation, vækst og kundeindsigt og bl.a. har rådgivet internationale mediehuse som Egmont og Sanoma. Når Mikkel B. Rasmusssen arbejder med innovation i mediebranchen, tager det afsæt i brugernes liv.

    Stadig flere mediehuse går efter at få indsigt i deres brugere, og nogle medier som for eksempel New York Times, The Daily Telegraph, The Guardian og Bonnier har alle en R&D-afdeling, der arbejder systematisk med forskning og udvikling. Når The Daily Telegraph udvikler en haveshop, og når The Guardian opfinder nye live-kommentarer til politiske debatter, og når Disney laver digitale bøger, er det alle eksempler på systematisk innovation.

    I MediaCast punkterer Mikkel B. Rasmusssen de største myter om menneskers medieforbrug og om innovation, og han fortæller, hvorfor de danske medier ikke er gode nok til at arbejde med forretningsudvikling.

    —Huffduffed by smartnavnher

  4. MediaCast 07: Er Steve Jobs den nye Gutenberg? | MediaWatch

    Vogue. Wired. Vanity Fair. New Yorker. Economist. Euroman. People. National Geographic. Bilmagasinet. Illustreret Videnskab. Listen over magasiner, der kommer i Ipad-udgaver, bliver længere og længere, og tendensen fortsætter.

    Endnu er tablet-magasinerne små kommercielt set, men flere spår, at vi vil se en voldsom vækst her, for tablets som Apples Ipad kan få brugerne til at betale for det redaktionelle indhold.

    Som det første danske modemagasin lancerer Benjamin Medias ‘Costume’ d. 20. april også en udgave til Ipad. Costume har tidligere gjort sig erfaringer med det digitale magasin ‘Fashionista’, der imidlertid blev lukket tidligere i år, dels fordi Costume ikke tjente penge på Fashionista, dels fordi Costume - og moderselskabet Bonnier - ser en større fremtid i tablets.

    I denne uges MediaCast fortæller Costumes chefredaktør, Rikke Agnete Dam, om hvorfor troen på det app-baserede magasin til tablet er større end på det browser-baserede digitale magasin - og du kan også høre medstifter Martin Ferro-Thomsen fra den succesfulde digitale publiceringsplatform Issuu give sin analyse af magasinets fremtid på print og online.

    —Huffduffed by smartnavnher

  5. MediaCast 06: 2011 i brugerbetalingens tegn | MediaWatch

    Medierne har længe kredset om betaling for journalistik på nettet, men endnu er brugerbetaling ikke slået igennem. 2011 ser ud til at blive året, hvor den tendens vil vende. New York Times lancerede i marts 2011 sin paywall, og flere andre internationale medier har indført såkaldte freemiummodeller, hvor dele af netavisen koster.

    Herhjemme er Berlingske Media som det første danske mediehus på vej med en stor satsning på flere betalingstilbud på nettet - blandt andet på baggrund af erfaringerne med Infoshop, som Berlingske lancerede sidste år.

    Ugens gæst i MediaCast er Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, der fortæller om Berlingske Medias planer, hvorfor hun ikke tror på New York Times’ paywall i en dansk sammenhæng, og hvad der ellers skal til for at få læserne til at betale.

    —Huffduffed by smartnavnher

  6. MediaCast 05: Seniorer som det nye sort | MediaWatch

    Gamle. Ældre. Seniorer. Det grå guld. Den tredje alder. Uanset hvad de hedder, bliver der stadig flere 60+’ere, og de har mere tid og flere penge end nogensinde før. Men de er en overset målgruppe, for medierne og annoncørerne jagter de unge, som der bliver stadig færre af. Men måske er der ændringer på vej - i hvert fald hævede TV 2 Salg den kommercielle målgruppefra 21-50 til 20-60 år samtidig med at der satses mere på TV 2 Charlie.

    Det fortæller TV 2’s programdirektør, Palle Strøm, mere om i denne uges podcast med Camilla Mehlsen, hvor han også fortæller om, hvorfor man ser et stort seerpotentiale i tv-kanalen til de "rigtigt voksne".

    —Huffduffed by smartnavnher

  7. MediaCast 04: Jagten på generation Facebook | MediaWatch

    De er alle på Facebook, men gider ikke email. De elsker video, men orker ikke radio. De er det måske mest ombejlede forbrugersegment, men samtidig også nogle af de sværeste at indfange for det "gamle" medier.

    Når medierne i disse år går målrettet efter nye segmenter er "de unge" ikke mindst i søgelyst. I denne uges MediaCast handler det om, hvad der skal til for at hente de feterede teenagere ind i folden.

    —Huffduffed by smartnavnher

  8. MediaCast 03: Medier på Botox | MediaWatch

    Tanten, jyden, den levende og den mindst ringe … Alle medier har en personlighed - medierne tager den bare ikke særlig alvorligt, men nøjes med at pleje brandet med en ansigtsløftning i ny og næ.

    Det mener Frederik Preisler, partner og medstifter af reklame- og kommunikationsbureauet Mensch, der er gæst i denne uges MediaCast med Camilla Mehlsen.

    —Huffduffed by smartnavnher

  9. MediaCast 02: Personlighed er den nye x-faktor | MediaWatch

    Hvor meget og hvordan spiller personlighed ind, når det gælder innovation i mediebranchen? Det handler denne uges MediaCast om, hvor Camilla Mehlsen har mødt Metro Internationals adm. direktør, Per Mikael Jensen.

    —Huffduffed by smartnavnher

  10. MediaCast 01:Excel-chef eller excentriker? | MediaWatch

    I det første program handler det om chef-DNA: Hvem er den bedste mediechef - excel-elskeren eller excentrikeren? Tidligere var det ofte farverige chefpersonligheder, der tegnede medievirksomhedernes profil - i dag er topcheferne mere forretningsfolk udstyret med effektive management-redskaber end karisma og visioner om en bedre verden. Hvordan påvirker chefpersonligheden medieindholdet? Og hvordan vil personlighed fremover præge medieudviklingen? I det første program kan du høre radiovært Lasse Jensen og kanalchef for DR2, Arne Notkins, bud på det.

    —Huffduffed by smartnavnher